Flere medarbejdere betyder ikke altid hurtigere service på hospitaler i dag. Det lyder mærkeligt, men sandt nok ser mange klinikker faktisk længere køer, selvom de ansætter flere mennesker. Lad os se nærmere på tallene bag dette puslespil. Omkring 20 % af hospitalernes budget går til administrative opgaver, og læger spilder cirka 13 % af deres arbejdsdag på at udfylde formulare i stedet for at behandle patienter, ifølge forskning fra Frontiers in Digital Health fra sidste år. Hvad betyder det? Reelle forsinkelser for alle involverede. I almindelige skaderum i USA venter patienter typisk over fire timer, før de bliver modtaget, og de fleste senge er optaget mere end 85 % af tiden. Patienter oplever også en række problemer. Fejl i fakturering, forvirrende beskeder mellem afdelinger og vanskeligheder med at få tid til aftaler er almindelige klager. Cirka halvdelen af dem, der er blevet spurgt, siger, at de simpelthen ikke er tilfredse mere, fordi de ikke kan få behandling til tiden, når det er nødvendigt. Traditionelle måder at administrere personale holder simpelthen ikke længere. Derfor har vi brug for nye tilgange. Selvbetjeningscheck-in-stationer på lægekontorer kunne være en del af løsningen og mindske afhængigheden af papirbaserede systemer, som bremser alt ned.
Selvbetjeningskiosker frakobler strategisk patientregistrering fra direkte personaleinvolvering og omdanner sekventielle flaskehalse til parallelle arbejdsgange. Ved at automatisere front-end-processer kan disse systemer gøre det muligt for sundhedsfaciliteter at omfordele menneskelige ressourcer til kliniske opgaver, samtidig med at registreringshastigheden fastholdes.
Patienter udfører digital registrering – herunder verifikation af forsikring og opdatering af medicinsk historik – samtidigt i stedet for at stå i kø sekventielt. Denne model med parallel behandling reducerer gennemsnitlig ventetid i receptionen med 25 % og eliminerer afhængighed af enkeltkanals tilmelding. Automatisering fjerner den administrative byrde fra det kliniske personale og muliggør simultan behandling af patienter, der skalerer med efterspørgselsudsving uden behov for ekstra personale.
Når data fra kiosker bliver forbundet til systemer med elektroniske patientjournaler, begynder softwaren at sortere, hvilke sager der først har brug for opmærksomhed ud fra, hvor akutte de er, og hvilke ressourcer der faktisk er tilgængelige lige nu. Hospitaler, der har implementeret denne type integration, rapporterer, at omkring tredive procent af deres personale tid, som tidligere gik til papirarbejde, nu kan bruges på reelle patientkontakter, da det ikke længere er nødvendigt, at nogen manuelt videresender al denne information. Systemet registrerer senge i realtid og holder samtidig øje med, hvilke læger og sygeplejersker der er ledige til ethvert tidspunkt. Patienter tildeles automatisk til forskellige områder baseret på disse faktorer, så når forholdene ændrer sig under behandlingen, forbliver arbejdsbyrden balanceret på tværs af hele faciliteten. Det, der gør, at hele denne proces fungerer så godt, er, at den konstant justerer sig selv efter indgående datastrømme og derved forhindrer flaskehalse i at opstå, i stedet for blot at håndtere dem, når de allerede er opstået.
Da Mayo Clinic implementerede selvbetjeningskiosker i deres nødmodtagelse, så de noget ret imponerende ske: gennemsnitlig ventetid faldt med næsten 37 %. Patienter kan nu tjekke ind digitalt inden ankomst, hvilket betydeligt fremskynder processen og forhindrer lange køer ved skranken i at eskalere. Systemet forbinder direkte til elektroniske patientjournaler i realtid, så læger og sygeplejers hurtigt kan fastlægge, hvem der har størst akut behov, når nødstilfælde ankommer. I travle perioder hjalp disse kiosker med at reducere administrativt arbejde med næsten halvdelen. Patienter med mindre alvorlige problemer draged især stor nytte af denne opsætning. Der skete også færre fejl ved indtastning af data – omkring 22 % lavere fejlrate – hvilket resulterer i bedre behandlingsresultater for alle involverede.
Ifølge HIMSS' 2023-data har omkring to tredjedele af amerikanske hospitaler i dag begyndt at bruge selvbetjeningskiosker, hvilket viser, at de fleste i sundhedssektoren ser reel værdi i at forbedre, hvordan patienter bevæger sig gennem faciliteterne. Tallene fortæller også en interessant historie – overtagelsen er steget med over 200 % siden 2019, især på akutmodtagelser og ambulatorier, hvor ventetider ofte kan blive ret lange. Hospitaler, der har installeret disse kiosker, oplever, at tilmeldinger nu går cirka 30 % hurtigere, og patienttilfredsheden stiger yderligere omkring 19 point, når de begynder at bruge dem. Det, der gør denne teknologi så attraktiv, er, hvordan den kan skaleres i travle perioder, hvor hospitaler typisk ville have behov for langt flere medarbejdere, men i stedet kan håndtere den ekstra belastning med de eksisterende ressourcer. Frem mod fremtiden mener eksperter, at næsten alle sundhedssystemer vil udvide deres kioskopsætninger inden midten af 2025, med fokus på at integrere dem med telemedicinske tjenester og avancerede AI-værktøjer til at vurdere, hvem der har brug for hvilken type behandling først.
At få selvbetjeningskiosker op og kørende i sundhedssektoren kræver omhyggelig planlægning, hvis vi virkelig vil forbedre, hvordan patienter bevæger sig gennem faciliteterne. Start med små skridt, måske test dem i steder, hvor folk ofte ophobes, som venteværelser på akutmodtagelser eller tilmeldingsdiske, der hver dag ser over 200 personer kæmpe med lange køer. Hele implementeringsprocessen tager typisk mellem seks og tolv måneder på en hel hospitalscampus. Det er også meget vigtigt at træne personalet i denne periode – de skal vide, hvordan man løser almindelige problemer med kioskerne, og hjælpe forvirrede patienter, der måske ikke er teknisk kyndige. At integrere disse maskiner med elektroniske patientjournaler gør en stor forskel, viser undersøgelser – nogle studier viser, at det kan reducere forkerte afvigelser med omkring 40 procent, når alt fungerer sammenhængende. Samtidig bør hospitaler overveje at redesigne deres fysiske layout ud fra, hvor mennesker naturligt bevæger sig gennem bygningen. Placér kioskerne tæt på de steder, hvor patienter ankommer, men sørg alligevel for tilstrækkelig plads til rullestole og medicinsk udstyr. Mange top-hospitaler har set en forbedring på omkring 30 % i hastigheden, hvormed patienter behandles, når disse kiosker fungerer sammen med – frem for fuldstændigt at erstatte – menneskelig interaktion.
Copyright © 2025 af Shenzhen Sonka Medical Technology Co., Limited - Privatlivspolitik